Det er de underligste ting, man kan købe på nettet. Nu kan man også købe konkursboer. En advokat har skabt internetsiden konkurser.dk - et marked for de værdier, der er tilbage, når en virksomhed går konkurs. Han vurderer, at der går værdier tabt, når omkring 2.500 danske virksomheder om året går ned. »Nettet er en effektiv måde at nå ud til mange forskellige på kort tid. Det nye websted vil med al sandsynlighed betyde højere priser på aktiverne i konkursbo end tidligere«, siger Jesper Søgaard, der har speciale i it-sager og også står bag tvangsauktioner.dk. Den nye internetside konkurser.dk har foreløbig 2400 tilmeldte brugere. »Formålet med internetsiden er at skabe en platform, hvor aktiver fra konkursboer hurtigt kan sælges og til en væsentlig bedre pris end tidligere«, siger Jesper Søgaard. Et fast korps af købere Konkursramte virksomheder efterlader værdier i form af møbler, edb-udstyr, varelager og så videre. Kurator, advokaten, som bestyrer boet, har som hovedregel hidtil været henvist til at gå til et fast korps af opkøbere. Derfor er det langtfra sikkert, at det har givet den bedst pris til konkursboet og kreditorerne. Salget af konkursramte virksomheders værdier dækker sjældent halvdelen af regningerne. Det beløb, som de, der har penge til gode, får, kaldes dividende. Den er typisk på 15 til 20 procent. En af de store advokatkæder med mange konkurssager er allerede gået i gang med at bruge siden. »Fidusen er, at vi får nogle højere bud, når det kommer bredere ud«, siger advokat Tom Christensen fra Ret & Råd, der er en kæde med 500 medarbejdere. Han har gode erfaringer med konkurser.dk fra en enkelt sag. »Det var en betalingsstandsning i malervirksomheder. Vi fik omkring 20 henvendelser, mens vi normalt kun vil kontakte de etablerede kæder. Lagret blev købt af nogle, som ville starte en malerforretning«, forklarer Tom Christensen. Det koster 1.000 kroner at få lagt et konkursbo ud på nettet. »De 1.000 kroner er småpenge i de fleste konkursboer. Og investeringen vil alt andet lige give en højere dividende«, siger Tom Christensen. Voksende popularitet Der er i det hele taget interesse for den nye hjemmeside hos de advokater, der arbejder med konkurser. »Markedspladsen på internettet vil komme ud til en langt bredere kreds af købere, når den bliver kendt. Og man får en anden kreds af købere frem som for eksempel private borgere«, siger advokat Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg. Hun er formand for Kuratorforeningen og Foreningen af Danske Insolvensadvokater, der i øjeblikket forhandler om samarbejde med Jesper Søgaard. Også Lønmodtagernes Garantifond (LG), der i langt de fleste tilfælde betaler de ansatte fra en konkurs den løn, som de har krav på, er forventningsfulde. »Vi er godt tilfredse med, at det bliver muligt at få mere ud af aktiverne i konkursboer«, siger sektionschef Irene Svendsen fra LG. I de første ni måneder af 2004 udbetalte LG 285 millioner kroner til medarbejdere i konkursramte virksomheder, men fik blot 102 millioner kroner ind i dividende fra konkursboerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























