Det har været stort set omkostningsfrit for de skattesnydere, der er blevet afsløret i at have unddraget skatter for en halv milliard kroner i myndighedernes højtprofilerede kontrolprojekt Credit Card, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Et forsvindende lille antal er blevet straffet. Resten har kunnet nøjes med at betale den unddragne skat tilbage, viser avisens kortlægning af straffeopgøret efter projektet, og resultatet chokerer flere eksperter.



























