Energikoncernen Dong Energy kom ud af 2010 med væsentlig fremgang i de økonomiske resultater. Omsætningen steg med 11 procent, og resultatet efter skat blev et overskud på knap 4,5 milliarder kroner mod 1,1 milliard kroner året før.
Selskabet betegner selv resultatet og pengestrømmene fra driften som meget tilfredsstillende og væsentligt højere end forventet ved årets begyndelse.




























