En ud af syv danskere har sat penge i investeringsbeviser. Det fremgår af et nyt "portræt", som Investerings-foreningsrådet tegner af de danskere, der går efter investeringsforeningerne.
I disse foreninger går investorer sammen og lader professionelle stå for investeringen af de samlede midler. Foreningerne kan både investere i aktier, obligationer og andet - og vil på aktieområdet ofte være specialiseret i et område, for eksempel danske aktier eller europæiske aktier.




























