Lykkes det at finde købere til samtlige nye aktier vil Porsche få et provenu på næsten fem milliarder euro (cirka 36,5 milliarder kroner). Det oplyste selskabet søndag ifølge DPA.
Porsche har fastsat salgsprisen for de i alt 131,2 millioner nye aktier til 38 euro per styk. Det er væsentligt billigere end den aktuelle markedskurs. Fredag blev Porsche-aktien handlet til lige over kurs 56 euro på børsen i Frankfurt.




























