Fagforbundet 3F vil klage til EU-Kommissionen over rederikoncernen A.P. Møller-Mærsk, der beskyldes for at have thailandsk arbejdskraft ansat til meget lave lønninger og hårde arbejdsvilkår.
Ifølge Nyhedsbrevet 3F er de thailandske søfolk ansat til en timeløn på 8,50 kroner. De arbejder 48 timer om ugen og skriver under på strikt at overholde alle ordrer og regler fra Mærsk, mens de er om bord i fem til seks måneder. Det skriver Ritzau.




























