Selv om danske agurker er blevet frikendt som smittekilde til den farlige tarmbakterie VTEC, der plager især Nordtyskland, frygter de danske gartnere for deres levebrød.
De mange skriverier om farlige agurker har allerede kostet gartnerne dyrt, og mareridtet ser ud til at fortsætte efter, at Rusland har forbudt al import af frugt og grøntsager fra EU-lande.




























