Ubegrundet fyring, nej til barsel, ulovlige aflytninger af de ansatte og manglende løn. Jobbet som telefonsælger eller telefoninterviewer er for mange mennesker et job helt uden rettigheder. I løbet af det seneste halvandet år er der havnet ikke færre end 40 klager over telemarketingvirksomheder, de såkaldte call centre, på skrivebordene i HK Service København. »Branchen er simpelthen gennemsyret af råddenskab« »Det er alvorlige sager om unge, der har fået en helt uhyrlig behandling. De bliver ansat under horrible vilkår. Branchen er simpelthen gennemsyret af råddenskab«, siger faglig sekretær Tommy Romme fra HK Privat. I virksomheden Callnet TeleMarketing er en ung kvinde blevet nægtet ansættelse som funktionær. Men alle kontoransatte, som har mere end otte timers ugentligt arbejde, er omfattet af funktionærloven. Derfor er det direkte ulovligt. I funktionærloven står blandt andet, at ansatte skal have løn under sygdom, og at de har krav på opsigelsesvarsel i ordentlig tid. Ingen kommentarer fra anklaget virksomhed Politiken har konfronteret Callnet med HK's anklager. Virksomheden har ingen kommentarer. En anden af de virksomheder, som HK anklager for ulovligheder, er Dansk Erhvervs TeleMarketing. Firmaet forbeholder sig ret til ikke at udbetale løn, hvis en ansat er der mindre end ti dage. Det står i en af firmaets ansættelseskontrakter fra januar 2004. »Det er aldrig sket i praksis, og yderligere er det noget, vi har fjernet i vores kontrakter inden for den seneste måneds tid. Jeg vil meget gerne erkende, at det er en forkert formulering, og det er derfor, vi har fjernet den«, forklarer direktør i Dansk Erhvervs TeleMarketing David Mygind. Han siger, at der i ansættelseskontrakten står, at reglen er der af administrative årsager. Det er imidlertid ikke tilfældet i den ansættelseskontrakt fra firmaet, som Politiken har i hænde. I dag er der ansat mellem 20.000 og 30.000 danskere i call centre, og branchen vil blive fordoblet inden for de næste fire år, vurderer sociolog og lektor ved Institut for produktion og ledelse på DTU Niels Møller. Call centre bondefanger de unge Det er især unge, der arbejder i call centre. De bliver som regel ikke ret længe på arbejdspladserne, og mange af dem går aldrig til fagforeningerne med sagerne. Derfor slipper mange virksomheder angiveligt af sted med at snyde de ansatte. HK Service København starter nu i samarbejde med HK i Århus en omfattende kampagne for at rydde op i branchen og sørge for ordentlige ansættelsesforhold. Først og fremmest ved at stille krav om overenskomster i alle virksomhederne. HK vil også offentliggøre en 'sort liste' over de værste syndere blandt call center-virksomheder, som unge kan tjekke, før de søger job. Telias telemarketingafdeling og LN Marketing og Transcom er er blandt de eneste danske call centre med HK-overenskomst. Andre call centre udfærdiger deres egne - til tider meget kreative - ansættelseskontrakter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø