DSB står over for store udfordringer med at få rettet op på økonomien, og selv om antallet af rejsende vokser, så går det i modsat retning med indtjeningen. Det viser halvårsregnskabet fra DSB offentliggjort mandag.
I de første seks måneder af 2011 havde DSB et underskud før skat på 67 millioner kroner. En kraftig forværring i forhold til samme periode sidste år, da togselskabet havde et overskud på 180 millioner kroner.




























