Den danske vindmølleproducent NEG Micon er blevet sagsøgt af en amerikansk miljøorganisation, der hævder, at en vindmøllepark øst for San Francisco tager livet af tusindvis af beskyttede fugle, herunder ørne, høge og ugler. Sammen med selskabet Florida Power & Light Group driver NEG Micon omkring halvdelen af 5.400 vindmøller i Altamont-passet ved San Francisco, og det er et af hovedcentrene for vindenergi i Californien. Begge selskaber er sagsøgt af organisationen Center for Biologisk Diversitet, rapporterer flere amerikanske medier. NEG Micons koncernchef Torben Bjerre-Madsen kender dog ikke noget til at der skulle ævre rejst en sag, og han har svært ved at forestille sig, at møllerne, som nu er op mod 20 år gamle, skulle give problemer for fuglene. Gammel viden Sagen er rejst ved en domstol i San Francisco, og miljøgruppen hævder, at de to vindenergiselskaber i årevis har vidst, at vindmøllerne slår fugle ihjel. Imidlertid har de ikke gjort noget for at løse problemet så som at gøre vingerne mere synlige, påstår miljøgruppen. »Vindindustrien har ikke taget et eneste meningsfuldt skridt for at reducere drab på fugle. Vi støtter vindenergi fuldt ud, men vi mener også, at industrien skal stilles til regnskab«, siger Jeff Miller, talsmand for miljøgruppen. Koncernchef Torben Bjerre-Madsen siger: »Vores erfaring er, at fugle vænner sig til vindmøllerne, og særligt de nye møller, som er større og kører langsommere end de gamle "piskeris". I nogle lande, eks. Tyskland har vi fået pålagt at lave røde striber på møllevingerne, og i nogle tilfælde har vi måtte sætte lys på, dog mest af hensyn til luftfarten, men de studier, jeg kender til, har ikke påvist, at vindmøller skulle være skyld i fugledød, siger Torben Bjerre-Madsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























