Det går fortsat godt med den danske betalingsbalance. I juli viser den et samlet overskud på 10 milliarder kroner. Det er lidt lavere end måneden før, men identisk med overskuddet i samme måned sidste år.
For de første syv måneder af 2011 er overskuddet oppe på 62 milliarder kroner mod godt 43 milliarder kroner for samme periode 2010.




























