Regeringens glade budskab om barselsfond for alle vækker vrede på den offentlige del af arbejdsmarkedet. Hverken de kommunale arbejdsgivere eller de faglige topforhandlere for 650.000 ansatte i amter og kommuner er interesseret i centrale barselsfonde. Men nu bliver forhandlerne alligevel tvunget til at sætte udligning af udgifter til barsel højt på dagsordnen, når forhandlingerne om nye overenskomster begynder til efteråret. »Vi har fået vredet armen rundt af regeringens populistiske forslag, fordi der er 700.000 privatansatte, hvis arbejdsgivere ikke er organiseret, så deres medarbejdere ikke er omfattet af barselsfonden«, siger formand for sundhedspersonalet i Sundhedskartellet, Connie Kruckow. Aftale omfatter kun en fjerdedel I mandags vedtog 650.000 privatansatte under LO en ny overenskomst, hvor den centrale barselsfond var højt prioriteret, men den aftale omfatter kun en fjerdedel af alle lønmodtagere. Et folketingsflertal vil omfatte resten af arbejdsmarkedet via lov senest om et år, hvis ikke arbejdsgivere og lønmodtagere selv bliver enige inden. De offentligt ansatte har bedre forhold under barsel end private. De har fuld løn under barsel i 32 uger, mens privatansatte hidtil blot har fået fuld løn i 14 uger, der dog nu udvides til 24 uger. »Vi har prioriteret bløde elementer i mange år og betalt for det. Hvis man efterfølgende overtrumfes af lovgivning, forsvinder incitamentet til også at forhandle bløde ting ind i overenskomsterne. Man får fornemmelsen af at blive straffet, fordi man faktisk var god til at sikre sociale og ligestillingsmæssige elementer«, siger formand for funktionærernes hovedorganisation FTF, Bente Sorgenfrey. Ingen begejstring hos arbejdsgiverne Hos arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) er der heller ikke begejstring over udsigten til at bruge tid og kræfter på en central barselsfond ved efterårets overenskomstforhandlinger. »Vi mener ikke, at der er behov for barselsfonde. En kommune er jo en kasse, så der er ikke behov for lave bureaukratiske ordninger, der skal udligne udgifterne til kvinder på barsel«, siger konsulent i KL Tina Staal. Ideen med en central barselsfond er, at virksomheder ikke skal frygte at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. »Der er intet, som tyder på, at kommunerne afstår fra at ansætte kvinder. Omkring 75 procent af de ansatte i kommunerne er kvinder«, siger Tina Staal. Regeringer bør ikke gribe ind Endnu har de ansattes organisationer slet ikke fremsat deres krav til en ny overenskomstaftale. Det sker først i løbet af sommeren. »Regeringerne, uanset farve, skal holde sig fra indgreb. Vi skal have lov til at forhandle overenskomster i fred og ro«, siger formanden for det kommunale forhandlingsfællesskab, KTO, Dennis Kristensen, der anser det for vanskeligt at komme uden om barselsfonden. Barselsfond kan skubbe andre krav i baggrunden Dilemmaet for topforhandlerne er, at barselsfonden kan skubbe andre krav i baggrunden. I Sundhedskartellet har Connie Kruckow svært ved at forestille sig barselforholdene som et centralt emne ved deres forhandlinger. Hun siger: »Vi vil nok snarere satse på at få mere i løn. Nu har vi holdt igen i mange år«. Og hos FTF vil Bente Sorgenfrey hellere bruge kræfter på at forbedre det forhadte lønsystem Ny løn. »Fokus er ikke på barselsfond, men på at få lavet lønaftaler, som medlemmerne er tilfredse med«, siger hun. Forhandlingerne på det offentlige område skal være færdige i foråret 2005.