Hvad betød det for København og Danmark, at den danske hovedstad lagde asfalt til international sportsbegivenhed?
Det skal analyseres nærmere efter den forløbne uges verdensmesterskab i landevejscykling, der blandt andet medførte, at store dele af København blev spærret af for motortrafikken.
Organisationerne bag løbet vil nu gennemføre en samfundsøkonomisk analyse af begivenheden.
LÆS OGSÅ Cykelbosser giver topkarakter til dansk VM
Hvordan måler man effekten af, at op til 400 millioner mennesker har kunnet se tv-billeder fra København?
Det bliver et kompliceret regnestykke, erkender analysekonsulent Birgitte Schultz fra Sport Event Danmark, en organisation, der skal hive store sportsbegivenheder til landet.
»Hvordan måler man effekten af, at op til 400 millioner mennesker har kunnet se tv-billeder fra København? Og hvordan måler man følgerne af, at københavnerne har været generet en uge?«, spørger hun.
Meningsmåling og interviews med tilskuere
Organisationen vil forsøge at finde svaret gennem flere undersøgelser. 1.000 indbyggere i København og Holte bliver i et spørgeskema bedt om at give deres opfattelse af arrangementet og af, om det var besværet værd.
Samtidig er tilskuere og sportsjournalister langs løbsruten blevet udspurgt om, hvordan de vurderer begivenheden.
Sportsredaktøren: VM-guld til dansk folkefestOven i det kommer det komplicerede regnestykke om udgifter og indtægter. Hvad koster det at spytte offentlige penge i arrangementet, og hvad kommer ind igen takket være moms, skatter og afgifter på det forbrug, cykelholdene og de mange cykelfans, der besøgte landet, har haft?
»Der er mange data, der skal behandles«, konstaterer Birgitte Schultz.
Turistorganisation viste byen frem
Turismeorganisationen Wonderful Copenhagen er også med til at gøre effekten af Cykel-VM op.
Ifølge kommunikationschef Anéh Hajdu har Wonderful Copenhagen benyttet lejligheden til at sende tilrejsende reportere på ture i hovedstadsregionen, hvor de blandt andet er blevet præsenteret for den cykelkultur, der gør København verdensberømt.
LÆS MERE Verden vil høre om de sære danske cyklister
Organisationen forsøger at få overblik over resultaterne ved at bede journalisterne sende artikler fra besøget i København. Men den gennemgår også den fulde pressedækning i udvalgte lande og markeder for at se, hvordan den danske hovedstad er beskrevet.
Velarrangeret begivenhed
Anéh Hajdu mener, at Cykel-VM organisatiorisk set kørte fremragende: Tingene fungerede og partnere som politiet, DSB og Hjemmeværnet løste efter hendes vurdering opgaverne med et smil.
Den omstændighed bliver der efter hendes vurdering lagt mærke til.
»Vi byder hele tiden på sportsbegivenheder og store kongresser. Jeg er ikke i tvivl om, at de store events løfter markedsføringen«, mener hun.
LÆS ARTIKEL Cykelboss skamroser VM i Danmark: Det har været superbt
Danmark kan håndtere de store kongresser og arrangementer. Det viser Cykel-VM og før det arrangementer som klimatopmødet og Den Internationale Olympiske Komités møde i 2009, hvor blandt andre USA's præsident Barack Obama deltog.
Den omstændighed er med til at trække nye, store møder til landet, forudser Anéh Hajdu.
»Det er bestemt også en langtidsinvestering«, fastslår Wonderful Copenhagens kommunikationschef.




























