Ifølge en gammel anekdote er enhver millionær startet som avisbud. Men flere danske avisbude cykler hvert år en lægeløn hjem, så måske kan det bedre betale sig at fortsætte som avisbud, hvis man vil tjene millionen. »De bedste tjener omkring 450.000 om året. Det er folk, der arbejder hårdt, og som har specialiseret sig: De har de bedste ruter, er i toptræning og løber mange kilometer hver nat«, siger Benny Arler, ejer af distributionsfirmaet BSD i København. Solide lønninger i Norge I Norge er avisbudene endnu bedre lønnet. Ifølge den norske avis Dagens Næringsliv har enkelte norske avisbude tjent helt op mod en million norske kroner om året, og at det ikke er usædvanligt, at norske avisbude tjener mellem 400.000 og 600.000 norske kroner på et år. Om det skyldes dansk modvind eller dansk mådehold er uvist, men i Danmark runder den økonomiske bud-elite ikke millionen. Og den gruppe, som tjener omkring 500.000 om året, er lille. »Det er tre-fire af budene, der tjener så meget. I gennemsnit svarer budenes løn til en håndværkers - altså cirka 25.000«, fortæller Benny Arler og tilføjer, at de 'dårligst' lønnede tjener lidt over 20.000 om måneden. Fast løn Benny Arlers bude uddeler aviser i hovedstadsområdet, og der er regionale forskelle på avisbudenes lønninger. I Vestjylland får avisbudene en fast timeløn og har derfor ikke samme millionær-chance. »Hvis du er ansat her, får du en fast timeløn og omdeler cirka 250 aviser fra klokken 03 til 07. Det giver 18.000 om måneden. Ved Bladkompagniet arbejder de på akkord, og det giver helt andre indtjeningsmuligheder«, siger Pia Christiansen, distributionsdirektør for Dansk Avisdistribution, der bl.aandt andet uddeler Jyske Vestkysten. I København er lønnen sat efter en akkord. Akkorden for en rute afhænger af antallet af aviser, hvor lang ruten er, hvor mange trapper buddet skal op ad, og om der skal bruges nøgler for at komme frem til postkassen. Alle forhindringer medtages. Ofte vurderer distributøren, at det tager en time, selv om buddet er hurtigere, vurderer Benny Arler og fortæller, at han har bude, som uddeler 1.000 aviser om dagen. I Danmark sørger omkring 25.000 avisbude for at omdele cirka en million dagblade hver dag året rundt. De fleste arbejder på deltid, men især i byerne arbejder budene på fuld tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Nu spekuleres der åbent om 'transitionen' til en ny leder i Rusland
-
Trump smider politisk bombe i Mexico
-
Ny café har et hemmeligt våben ude på toilettet
-
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
-
Lørdag angreb USA og Israel. Mandag oplevede turistchef »100 procent aflysninger«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























