Danske Bank kommer ud af 2011 med et overskud før skat på 4,2 milliarder kroner. Regnskabet er det sidste, som koncerndirektør Peter Straarup står bag.
»Sidste halvdel af året har været præget af betydelig finansiel uro og økonomisk tilbageslag. Det har påvirket resultatet, der er lavere, end vi forventede ved årets begyndelse«, siger Straarup i en kommentar til regnskabet.



























