På bare fire år er danske borgere og virksomheders gæld til de offentlige kasser eksploderet; fra 18 milliarder kroner i 2007 til næsten 73 milliarder kroner ved udgangen af 2010. Men ingen ved præcist, hvor stor en del af milliardgælden der kan kradses ind igen. Heller ikke skattemyndighederne. Det fremgår af Rigsrevisionens interne revision af Skatteministeriets regnskaber for 2010. Politiken har fået aktindsigt i det seneste års korrespondance mellem Rigsrevisionen og Skatteministeriet.

Ikke et korrekt regnskab
Dokumenterne viser samtidig, at Rigsrevisionen flere gange har sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld som aktiver på statsregnskabet.

En manøvre, der pynter statsregnskabet med betydelige milliardbeløb – selv om det er tvivlsomt, om pengene nogensinde kommer hjem i statskassen.

»Rigsrevisionen finder, at den nuværende regnskabspraksis ikke fører til aflæggelse af et korrekt regnskab«, skriver Rigsrevisionen til Skatteministeriet i maj 2011.

Minister opgiver gæld for 37 mia. I flere breve samme forår opfordrer Rigsrevisionen desuden Skatteministeriet til at præcisere i regnskabet, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til værdien af de offentlige kassers enorme tilgodehavender hos danskerne. Rigsrevisor Henrik Otbo understreger, at det er vigtigt for Rigsrevisionen at sikre »en korrekt bogføring«. »Men det vigtigste er stadig, at man sørger for at få restancerne kradset ind hos borgere og virksomheder – det er prioritet nummer 1 – pengene skal i kassen. Man skal finde ud af, hvorfor restancerne stadig er i vækst«, siger rigsrevisor Henrik Otbo og tilføjer: »Her er det korrekt at konkludere, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne har været kritiske over for skattemyndighedernes indsats på restanceområdet«. Med samlede tilgodehavender på næsten 73 mia. kroner har de offentlige restancer nået et sådant niveau, at de ikke kan forbigås i tavshed, fastslår overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: