De amerikanske aktiemarkeder lukkede tirsdag endnu engang med faldende kurser. Dow Jones-indekset sluttede med et fald på 1,65 procent. Det er den største nedtur for indekset på en enkelt handelsdag hidtil i år.
Investorerne frygter en forværring af den europæiske gældskrise, og der er også stor usikkerhed om virksomhedernes indtjening, når selskaberne de kommende uger offentliggør regnskaberne for første kvartal.




























