Erhvervsministeren vil åbne Mærsks olieregnskaber

Kamp. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)  har under det danske EU-formandskab kæmpet for nye regler, der betyder, at olieselskaber med base i EU fremover skal oplyse, hvad de betaler af skatter og afgifter i fattige lande som Angola.
Kamp. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har under det danske EU-formandskab kæmpet for nye regler, der betyder, at olieselskaber med base i EU fremover skal oplyse, hvad de betaler af skatter og afgifter i fattige lande som Angola.
Lyt til artiklen

Sammen med en række af andre olieselskaber betaler Mærsk stadig mere for at bore efter olie i det sydvestafrikanske land Angola. Men oliepengene når sjældent ud til den angolanske befolkning, der er en af verdens fattigste. En opgørelse fra Den Internationale Valutafond viser således, at siden 2007 er 180 milliarder kroner forsvundet ned i lommerne på præsident Dos Santos og en mindre gruppe af hans nærmeste. Derfor har erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) under det danske EU-formandskab kæmpet for nye regler, der betyder, at olieselskaber med base i EU fremover skal oplyse, hvad de betaler af skatter og afgifter i fattige lande som Angola. Her kræver regimet, at selskaberne holder mange oplysninger om oliepengene hemmelige i deres regnskaber. Åbenhed om skatter Målet er at gøre det vanskeligere for korrupte magthavere at skjule, hvor mange af pengene de putter i egne lommer, pointerer Ole Sohn. »Vi skal sikre, at udviklingslandene får gode indtægter fra udvindingsindustrien, og at pengene bliver brugt til udvikling af samfundene på den bedst mulige måde. Det gøres bedst, hvis der er åbenhed omkring de skatter og royalties, der bliver betalt«, siger Ole Sohn. Fra Mærsk lyder det, at selskabet kun holder detaljer omkring selskabets udforskningsrettigheder skjult. Alle Maersk Oils udgifter til den angolanske stat er derimod offentligt tilgængelige, fortæller regnskabschef Jesper Cramon. Mærsk for global åbenhed Som udgangspunkt bør det også være de olierige stater selv, der fastsætter reglerne, tilføjer Cramon. »Vi anser det for et nationalt anliggende, hvorledes de enkelte lande fastlægger deres skattesystemer«. Og skal der fra international side gribes ind for at fremme åbenhed. foretrækker Mærsk et globalt initiativ frem for EU-enegang. »Vi støtter op om alle rimelige initiativer vedrørende regler for skatterapportering på globalt plan, der kan fremme gennemsigtighed«, siger Cramon. Fremgår ikke hvor pengene går hen Det svar undrer de sig over i ulandsorganisationen Ibis. Mærsk har i dag andel i tre oliefelter i Angola. Endnu søger Maersk Oil dog kun efter olie i det afrikanske land og har derfor ikke indtægter at betale skat af. Men generalsekretær i Ibis Vagn Berthelsen understreger, at det er uomtvisteligt, at Angola kræver, at deres udenlandske partnere holder skatteindbetalinger og andre udgifter skjult. Ibis har i den forbindelse forsøgt at få indsigt i Mærsks udgifter til såkaldte CSR-projekter i Angola. Men det fremgår ingen steder, hvor pengene er gået hen.
Underligt at Mærsk kæmper imod
Vagn Berthelsen mener også, det er underligt, at Mærsk har kæmpet imod. »Hvis selskaberne har rent mel i posen, er det da i deres egen interesse at få ryddet op i det morads af korruption, som omgærder olieudvinding i ulandene«, siger han. Han peger på, at Mærsk i årevis »systematisk« har modarbejdet mere åbenhed. Danmarks største virksomhed har bl.a. et høringssvar til den international regnskabsorganisation IASB kaldt det »problematisk« at skulle offentliggøre, hvad man betaler. Uanset »om formålet er sympatisk eller ej«. Mærsk melder hus forbi Mærsk forsvarer synspunktet med, at det er regeringen i de olierige landes ret at bestemme betingelserne for gennemsigtighed om oliepengene. »Uanset hvilket konstitutionel form der er i landet«. »Vi mener også, at man kan stille spørgsmålstegn ved«, om EU-myndigheder kan kræve »fuld åbenhed om råstoffer uden for deres jurisdiktion«, siger Mærsk. Jesper Cramon påpeger, at Mærsks kritik bunder i en vurdering af, at de nye regler skader mere, end de gavner. »Som virksomhed med forretning i mere end 130 lande kommenterer A.P. Møller – Mærsk generelt på alle internationale regnskabsstandarder for at sikre, at nye rapporteringsstandarder ikke medfører unødig kompleksitet og bureaukrati for virksomheden i forhold til værdien af de ønskede oplysninger«, siger han. Benspænd i kamp mod korruption I Ibis har Vagn Berthelsen svært ved at se andet end, at Mærsk sætter udsigten til indtægter i Angola højere end kampen mod korruption. »Mærsk siger, de modarbejder korruption. Men jeg synes, høringssvaret harmonerer meget dårligt med de målsætninger. Man må spørge sig selv, hvad Mærsk egentlig gør for at leve op til sin egen politik«, siger han. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her