Genopretningen af dansk økonomi sker i et ekstremt langsomt tempo, og tidligst om tre år vil økonomien have samme styrke som før finanskrisen. Det fremgår af den halvårlige økonomiske prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
»Vi skal med andre ord langt ind i 2015, før vi er tilbage på før-kriseniveau - syv år efter krisen satte ind«, siger AE's chefanalytiker Frederik I. Pedersen, der står bag den nye prognose.




























