Gulerødderne er ofte fra Belgien, bærrene i marmeladen er dyrket i Kina, og proteinfoderet til grisene kommer fra sojamarker i Argentina. Danmark lægger beslag på stadig større områder i udlandet for at skaffe billige fødevarer til os selv. Faktisk kræver vores madbehov et areal, der er mere end dobbelt så stort som Danmark. Globale fodaftryk Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF, der offentliggøres senere i denne måned. Rapporten analyserer Danmarks globale fodaftryk på fødevareområdet - størrelsen af det areal, vi lægger beslag på til produktion af den mad, vi indtager. Ingen miljøhensyn Vi spiser især meget kød, æg og mejeriprodukter. Danskerne fortærer mere end tre gange så meget kød som den gennemsnitlige verdensborger, og vi er med hver 111 kg årlig det næstmest kødspisende folk i EU efter spanierne. Vores samlede fødevareimport er mere end fordoblet siden 1990, og vi ligger i toppen i EU. »At vi importerer så meget, er et problem, i de tilfælde hvor vores fødevarer produceres i udviklingslande uden tilstrækkeligt hensyn til miljømæssige og sociale forhold«, påpeger Jacob Andersen, afdelingschef i WWF. For eksempel importerer vi årlig næsten 176.000 ton palmeolie, der blandt meget andet indgår i chokolade, is, kager og margarine. Det på trods af at oliepalmeplantager er en af de vigtigste årsager til den hastige skovrydning i Sydøstasien, især i Malaysia og Indonesien, og det truer blandt andre orangutangerne. Ingen gevinst Den palmeolie, Danmark importerer, dyrkes på 1.920 kvadratkilometer - vores globale fodaftryk på alene dette område dækker altså et areal, der er større end Lolland-Falster. »De fattige lande, der eksporterer til os, opnår i det store og hele kun få økonomiske gevinster ved at levere råvarer til os«, siger Jacob Andersen. »Det er oftest de vestlige fødevareproducenter, som tager sig af forarbejdningen, der løber med størstedelen af indtjeningen«. Han peger på det paradoksale i, at Vestens samlede fødevarefodaftryk har været voksende de seneste årtier, samtidig med at antallet af mennesker, der sulter i udviklingslandene, også stiger. Kød som tilbehør Det største danske fodaftryk af en enkelt vare sættes af soja. Alene den danske import på 1,6 millioner ton årlig fra Argentina til foder til grise og andre husdyr lægger beslag på 11.000 kvadratkilometer jord i det sydamerikanske land - svarende til mere end en fjerdedel af Danmarks areal. Sojaens udbredelse i Argentina har skabt fattigdom og fortrænger småbønder og skovarealer med sjældne dyr som jaguaren og kæmpemyreslugeren. Verdensnaturfonden opfordrer generelt forbrugerne til at spise mere italienskinspireret mad. Det vil sige, at kød skal være tilbehør og ikke hovedingrediens. Og miljøorganisationen vil godt have importører, producenter og forhandlere til i højere grad at sikre sig, at råvarerne kommer fra bæredygtig produktion. Vil bore i sagen Dansk Landbrug vil gerne drøfte problemstillingen. »Vi vil godt have nogle produktioner og standarder, vi kan stå ved«, siger landbrugets viceformand med ansvar for miljø, Henrik Høegh. »Landbruget herhjemme har de seneste år kigget meget på, hvilke fodspor vi sætter i den danske natur, blandt andet har halvdelen af landmændene enten lavet eller er i gang med at lave en naturplan. Og vi skal naturligvis også være opmærksomme på, hvilke fodaftryk vi sætter i udlandet«, siger Henrik Høegh. Han peger på, at der i takt med de stigende investeringer i udvikling af biobrændsler fra majs, raps eller korn vil komme flere restprodukter med proteiner i. De vil efter alt at dømme kunne bruges som alternativ til soja. »Jeg siger ikke, at vi stopper importen i morgen. Men vi er åbne og vil lytte og bore i sagen, hvis nogle peger på, at soja eller noget andet af det, vi bruger i vores produkter, er særligt problematisk«, siger Henrik Høegh.