En tredjedel af danske lønmodtagere går rundt og er bange for at miste deres arbejde, og samtidig er langt flere følelsesmæssigt belastet af deres job end for fem år siden.
Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, skriver Ugebrevet A4.



























