Afgiften på sprøjtegifte skal ændres, så de giftigste også bliver de dyreste at bruge for landbruget. Og så er der ikke grund til at sætte loft over, hvor store mængder sprøjtegift landmændene må sprede ud på markerne.
Det siger landmændenes organisation, Landbrug & Fødevarer, til oplysningerne om, at der er rester af sprøjtegift i flere og flere grundvandsprøver.




























