Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) indgår som det første forbund under LO-familien en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA). Det sker på trods af, at de øvrige forbund i LO's daglige ledelse har vendt tommelen nedad for den nye overenskomst, der ikke indeholder strejkeret. Trods den massive modstand hos kollegerne forsvarer FOA's formand, Dennis Kristensen, beslutningen, som han mener er nødvendig for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for de FOA-medlemmer, der arbejder for kristelige arbejdsgivere. »Det er et usædvanligt skridt, men vi er sat på jorden for at lave overenskomster, der sikrer ordentlige forhold for LO's medlemmer«, siger Dennis Kristensen til Ritzau.
FOA indgår overenskomst med Kristelig Fagforening
Lyt til artiklen