De ansatte i SAS gør sig næppe store tanker om deres administrerende direktør, svenskeren Rickard Gustafson, efter efterårets dramatiske spareplan i det skandinaviske flyselskab. Men i den svenske rejsebranche er der tilsyneladende stor respekt for den kontante topchef. Onsdag aften blev Rickard Gustafson således hædret af den svenske rejsebranche med titlen '"årets chef i rejsebranchen'. Hædret for håndtering af SAS-krise Han fik prisen for »sit arbejde under efterårets akutte krise i SAS, hvor han under ekstremt pres formåede at indgå de nødvendige aftaler for at redde SAS. Dermed blev hovedparten af arbejdspladserne samt produktet til de skandinaviske kunder også reddet«, hedder det i en pressemeddelelse fra Grand Travel Award, som prisen hedder. Fra de danske kabineansatte i SAS, CAU, mødes prisen med hovedrysten. CAU var det sidste af fagforbundene i selskabet, der nikkede ja til ledelsens krav til lønnedgang og øget arbejdstid under forhandlingerne i efteråret.
LÆS OGSÅ SAS-bestyrelse går 30 procent ned i honorar
CAU’s formand, Helge Thuesen, kalder prisen til Rickard Gustafson »en hån mod vores medlemmer«.
»Vi har absolut ingen forståelse for, at rejsebranchen på denne måde honorerer en ledelse, som i den grad tilsidesætter den skandinaviske forhandlingsmodel. Resultatet af denne tilsidesættelse har resulteret i store frustrationer blandt vores medlemmer, som nu ser konsekvenserne af de overgreb, som ledelsen foretog på de faglige organisationer i november 2012, siger han til DR Nyheder. Nødt til at dæmpe gemytterne




























