Formanden for SAS, kammerherre og forretningsmand Fritz Schur, tager en tørn mere som formand for SAS. Det fremgår af indkaldelsen til det nordiske flyselskabs generalforsamling.
Under de vanskelige forhandlinger om den store spareplan i slutningen af 2012 antydede Fritz Schur, at han ville overveje sin fremtid i SAS. Nu ser han ud til at blive på sin post.




























