I Sverige spiser de Wallenbergare, panerede frikadeller lavet på finthakket kalvekød serveret med kartoffelmos, kogte ærter og gulerødder og en klat tyttebærmarmelade.
Opkaldt efter kvinden, der opfandt dellerne, Amalia Wallenberg, tidligere medlem af et af Sveriges mest sejlivede, indflydelsesrige og velhavende dynastier, Wallenberg-familien.




























