Det kan ende med at blive pensionsgiganten ATP, der hjælper Dong Energy med de milliarder, som energiselskabet lige nu jagter for at kunne fortsætte sine massive investeringer i blandt andet havvindmølleparker og øget olieudvinding. Det skriver DR Nyheder.
Pensionskæmpen kan sagtens se sig selv i rollen som medejer af det statslige energiselskab, oplyser Dan Ulrik Weuder, underdirektør i ATP, til DR Nyheder.
»Det lyder rigtig spændende og vi hører gerne mere om det«, siger han.
Jagter 14 mia.
Den overraskende melding kommer i kølvandet på dagens historie om, at Dong er gået på jagt efter en kapitalindsprøjtning i milliardklassen.
LÆS OGSÅ Dong går efter en delvis privatisering
Tal på op til 14 milliarder kroner har været nævnt som det beløb, det statslige energiselskab lige nu jagter for at kunne fortsætte de seneste års ambitiøse ekspansion fortrinsvis indenfor havvindmølleparker.
Måske skyder staten penge i DONG
Ifølge DR Nyheders oplysninger arbejder Dong med flere modeller for, hvordan de mange milliarder kan tilføres selskabet.
En meget sandsynlig model er, at den nuværende hovedaktionær, staten, skyder pengene ind i selskabet. Den model er ifølge Weekendavisen blevet drøftet på et møde onsdag mellem Dong, finansminis ter Bjarne Corydon (S) og finansordførerne fra regeringspartierne og Venstre og Konservative.
LÆS OGSÅ Ekspert: Det er et dårligt tidspunkt for privatisering af Dong
En anden model, som Dong arbejder på, er at få nye ejere ind ved siden af staten, der ejer knap 80 procent af aktierne i Dong. Og her er danske pensionskasser, der de seneste år har udvist stor interesse for investeringer i infrastruktur og havvindmølleparker, de mest oplagte kandidater.
Den er den interesse, som ATP nu bekræfter.
fortsæt med at læse




























