Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ekspert: Det er et dårligt tidspunkt for privatisering af Dong

ENERGI. Dong Energy har brug for en kapitalindsprøjtning for at vokse sig større. Her er koncernens boreplatform Siri i Nordsøen fotograferet.
ENERGI. Dong Energy har brug for en kapitalindsprøjtning for at vokse sig større. Her er koncernens boreplatform Siri i Nordsøen fotograferet.
Lyt til artiklen

Det er dårlig timing at lave en delvis privatisering af Dong Energy nu.

Det mener professor ved Aalborg Universitet Mogens Rüdiger, der har skrevet flere bøger om energiselskabet.

Sent i aftes sendte Dong Energy en pressemeddelelse ud, om at selskabet er i dialog med Finansministeriet. Ifølge TV2's oplysninger forsøger koncernen at få fingrene i mellem 10 og 15 milliarder kroner, og en af mulighederne for at få penge i kassen er at sælge dele af virksomheden til private hænder.

»Jeg tror ikke, at det er et godt tidspunkt. De har ikke nævneværdigt overskud. Udsigterne på energimarkederne er ikke super lige i øjeblikket. Der er usikkerhed omkring statstilskud til vindmøller, og der er stagnation på det europæiske gasmarked, og kulpriserne er lave. Så det er ikke et optimalt tidspunkt at privatisere Dong på«, siger Mogens Rüdiger.

LÆS MERE Dong går efter en delvis privatisering

»Det mest sandsynlige er, at man kommer frem til, at staten poster nogle penge i selskabet og så genovervejer den delvise privatisering senere«.

Vil skabe overskud til pensionister
Jyske Banks Dong-analytiker, Jens Houe Thomsen, mener, at det kommer an på, hvordan man strikker den delvise privatisering sammen. Han er enig i, at det er et dårligt tidspunkt at komme med en børsnotering, hvor den almindelige dansker kan købe aktier i selskabet.

Det vil derimod være nemmere at få pensionskasserne til at skæppe penge i Dong-kassen, da de har et længere perspektiv.

»Hvis du gerne vi have mere kommerciel drift, kunne pensionsselskaberne med fordel komme ind. Så vil du få nogle ejere ind, som har fokus på at skabe afkast til pensionisterne«, siger Jens Houe Thomsen.

Der har tidligere været planer om at tilføre penge til energikæmpen i forbindelse med en børsnotering. Men VK-regeringen med daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen droppede planerne i 2008, da finanskrisen rasede.

Risikerer kreditnedgradering

Jens Houe Thomsen mener dog, at det vil være nemmest og hurtigst, at staten stikker hånden i egen lomme og afleverer en sum penge til energikæmpen, der præsenterer sit årsregnskab på onsdag.

Det vil også betyde, at presset på at få solgt nogle af sine vindmølleforretninger fra, vil være mindre.

»Hvis man får ejerne til at komme med noget mere kapital, køber man sig muligheden for at være lidt mere tålmodig i det her frasalg. Hvis man bliver ved med at optage gæld, risikerer man at få sin kreditværdighed nedgraderet, og så skal man betale højere rente«, siger Jens Houe Thomsen.

LÆS MERE Venstre: Vi er åbne for Dong-privatisering

Hvorfor har Dong Energy brug for kapital?

»Det er deres gasudfordringer i Europa. For år tilbage har man tegnet langtløbende gaskontrakter, som baserer sig på en oliepris. Det gjorde man, fordi de to ting hang rigtig godt sammen. Så begyndte man på det her skiffergas i USA, og det har banket gaspriserne ned, og det betyder, at det, du kan købe gassen for, er faldet, og det, du kan købe gassen for, er bundet op på olieprisen, som ligger højt. Det betyder, at indtjeningen på at producere energi baseret på gas er klemt helt vildt meget«, siger Jens Houe Thomsen.

Hvad kan de gøre, hvis staten ikke vil hjælpe?

»Så kan de fortsætte deres frasalg. Det var det, vi regnede med indtil i går, at de skulle, og det kan de stadig gøre«, siger Jens Houe Thomsen.

Mogens Rüdiger er overrasket over, at Dong Energy, der ventes at afsløre mere om sine planer på onsdag, overhovedet er i dialog med Finansministeriet.

»Det er overraskende set ud fra selskabets historie. Så vidt jeg husker, skal vi helt tilbage til 1980’erne for at finde et tidspunkt, hvor selskabet har bedt om ekstra midler fra Finansministeriet. Det var i forbindelse med opbygningen af naturgasnettet. I hele Dongs historie har man villet være selvstændige og har kæmpet for at få større frihedsgrader. De agerer i øjeblikket formentlig, som en privat virksomhed vil gøre. Problemet er, at staten er ejeren, og det lukker op for, at politikerne blander sig noget mere. Det er Dong ikke interesseret i. Det er tegn på, at de virkelig har brug for penge«, siger Mogens Rüdiger.

Betyder det her noget for danskerne?

»Der, hvor det skulle få betydning, var på elprisen, men nej, det tror jeg ikke på kort sigt. Måske på langt sigt, men det er svært at spå om prisudviklingen på energiområdet«, siger Mogens Rüdiger.

På onsdag vil Dong Energy præsentere sit regnskab for 2012.

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her