Landets privathospitaler kæmper med dårlig økonomi - siden 2011 er 11 gået konkurs, og samtidig står yderligere otte med underskud eller negativ egenkapital. Det skriver Børsen.
Det er især lavere afregningstakster samt regeringens udvidelse af behandlingsgarantien fra en til to måneder, der presser privathospitalerne. Den politiske beslutning betyder, at de offentlige hospitaler kan holde på patienterne i længere tid.



























