Aktiemarkederne gik grassat, da det i går lykkedes hackere at overtage kontrollen med nyhedsbureauet AP's Twitter-konto og sende en nyhed ud om, at præsident Barack Obama og Det Hvide Hus var under angreb.
På Wall Street faldt aktiekurserne med næsten én procent, mens Dow Jones Indekset faldt med 145 point inden for bare to minutter. Endelig gik også S&P 500 indekset i rødt med et fald på næsten 1 procent, svarende til godt 136 milliarder dollars.




























