Tre dage efter, at EU's stats- og regeringschefer var samlet til topmøde med særligt fokus på kampen mod ungdomsarbejdsløshed, er der spæde tegn på, at der faktisk er ved at komme flere unge europæere i arbejde.
Den månedlige opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at der fra april til maj i år er kommet lidt færre unge i arbejdsløshedskøerne - både når man ser på det samlede EU, og når man studerer tallene for de 17 eurolande.




























