Når 26-årige Iason Rousopoulos på søndag trasker gennem Athens gader for at afgive sin stemme til europaparlamentsvalget er det med en sydende vred mave.
»Jeg stemmer på den yderste venstrefløj. Socialdemokraterne er en karikatur af sig selv«, siger han.
Den 26-årige græker var en af hovedpersonerne, da Politiken for et år siden satte ansigt på nogle af EU’s millioner af unge arbejdsløse.
Arbejdsløse Iason: »Jeg er del af en tabt generation«I dag er han soldat i hæren. I det mindste er han udstationeret på ferieøen Rhodos, som han selv bemærker med et grin.
Men ellers er der – et år efter at han fortalte om sin udsigtsløse situation – stadig ikke så meget at grine ad i hans liv.
Det var ikke just planen, at han skulle i trøjen, da han for et år siden blev færdiguddannet som økonom. Men længere tids arbejdsløshed har tvunget ham og mange af hans landsmænd til at tænke alternativt. Både i forhold til hans egen situation og i forhold til det socialdemokratiske parti Pasok, der før krisen dominerede græsk politik i tre årtier.
»Jeg og mange andre grækere spørger os selv, hvorfor vi dog skulle stemme på et socialdemokratisk parti, når tyske Martin Schulz, François Hollande i Frankrig og alle de andre ikke fører nogen anden politik end den, som Merkel og de andre partier på højrefløjen står for«, siger fra han.
Mange grækere på venstrefløjen tænker ligesom Iason Rousopoulos.
Meningsmålinger tyder på, at venstrefløjspartiet Syriza vil få i nærheden af 30 procent af stemmerne. Det er en mangedobling i forhold til EP-valget i 2009, da partiet fik mindre end 5 procent.
Til sammenligning står Pasok som en del af alliancen Elia til mindre end 7 procent.
Tilbagegang til S i flere lande
Det græske EP-valg er et godt eksempel på, hvordan socialdemokratiske partier kæmper med vælgertilslutningen, siger direktør Yves Bertoncini fra tænketanken Notre Europe i Paris, der er grundlagt af den tidligere franske finansminister og formand for EU-kommissionen, socialisten Jacques Delors.
I den franske hovedstad kan direktøren selv konstatere, hvordan vælgerne ude på gaden strømmer til de konservative og det højrenationalistiske Front National, der kæmper om at blive størst. Præsident François Hollandes midtersøgende socialister må tage til takke med bronze.
LÆS ANALYSE:
Den tabte generation vil også tabe EuropaIrland er et tredje eksempel. Her kan Sinn Féin på den yderste venstrefløj blive dobbelt så stort som socialdemokratiske Labour, fremhæver Yves Bertoncini.
»Især i lande med hårde økonomiske reformer er vi vidne til, at vælgerne i højere grad end tidligere stemmer på yderliggående venstrefløjspartier, fordi de ønsker at sende et klart signal om utilfredshed. Det er et opråb«, siger han.
På europæisk plan står de konservative ganske vist til at gå en anelse tilbage, mens den socialdemokratiske gruppe går en anelse frem. Men den lille fremgang kommer efter det seneste valg i 2009, hvor gruppen gik markant tilbage, bemærker Yves Bertoncini.
Gruppeformand: En stor udfordring
I en tid med økonomisk og social krise skabt af en udskældt finanssektor kunne de socialdemokratiske partier have håbet på større opbakning, mener tænketank-direktøren.
De traditionsrige arbejderpartier rundtomkring i Europa forsøger i deres valgkamp at give indtryk af, at den røde blok kan bryde de senere års blå dominans i EU-institutionerne. Men den slags nuancer er bare markant sværere at kommunikere ud til vælgerne end budskaberne fra de mere radikale venstrefløjspartier, der i videre udstrækning bare erklærer sig imod EU-maskineriet i Bruxelles, siger Yves Bertoncini.
De socialdemokratiske partier står ganske rigtigt med en udfordring, erkender gruppeformanden i Europaparlamentet, Hannes Swoboda.
»Historien har vist os, at i krisetider går mange stemmer til yderfløjene«, siger østrigeren, der beskylder både den yderste venstre- og højrefløj for at køre på med en »forsimplet fortolkning af krisen«.
Den virkelige forandring kommer ikke ved at stemme på fløje, der trods fremgang stadig vil være en minoritet, fremhæver gruppeformanden, der finder det lige lovlig »negativt« at tale om en »lunken sejr« til socialdemokraterne.
»Jeg kan godt forstå, at nogle ønsker radikal forandring. Men spørgsmålet er, hvad der er realistisk. Jeg vil gerne indrømme, at vores udfordring er, at vi hellere benytter os af et kompromis for at gøre en lille forskel i stedet for ingen forskel«, siger Hannes Swoboda.
Ashley ved ikke, om han stemmer
I britiske Wolverhampton går en anden af de cirka 400 millioner vælgere rundt, den ufaglærte Ashley Parsons, der ligesom græske Iason Rousopoulos sidste år var en del af Politikens store serie om EU’s millioner af arbejdsløse unge.
Ashley Parsons søger stadig efter arbejde og har egentlig sympati for Labour. De britiske socialdemokrater står da også til at kæmpe om førstepladsen med EU-modstanderne fra UK Independence Party (Ukip). Men den unge brite har svært ved at gennemskue, hvorvidt EU kan hjælpe ham og andre arbejdsløse i Storbritannien.
»Arbejdsløsheden er noget, man skal tage sig af i Storbritannien. Folkene ovre i Europa ved ikke, hvad der er behov for i hver enkelt by i Storbritannien. Det kan folk i Bruxelles jo ikke vide«, siger han.
Nye arbejdsløshedstal for EU: Ashley Parsons er uden job på tredje årI øvrigt er han slet ikke sikker på, at han overhovedet får stemt. Og her står han ikke alene. I 2009 var den gennemsnitlige stemmeprocent blot 43, og det var især de unge, der udeblev fra valglokalerne. Blandt EU’s unge mellem 18 og 24 år stemte kun 29 procent ved det seneste valg i 2009, viser Europaparlamentets undersøgelse.
Nationalstaterne har meget af magten til at gøre noget ved for eksempel ungdomsarbejdsløshed. Men EU spiller også en rolle, lyder opråbet fra Hannes Swoboda til de unge, der overvejer at udeblive.
»Jeg har været på besøg i Nottingham, hvor flere projekter var medfinansieret af EU«, siger han.
Græske Iason Rousopoulos skal nok få stemt. Også selv om han indrømmer, at Syriza endnu ikke har bevist, om de kan gøre det bedre end de traditionelle partier.
»De har aldrig været store eller haft regeringsmagten her i landet, så jeg kan ikke vide, om de kan udrette noget. Men i det mindste prøver de«, siger han.
Valget til Europaparlamentet begynder i morgen, når briterne og hollænderne går til valgurnerne. I Grækenland er valget ligesom i Danmark på søndag.
fortsæt med at læse
