Der bliver ikke fremstillet Coca-Cola hos Carlsberg i disse dage. Samtlige medarbejdere i læskeafdelingen i Fredericia har nemlig nedlagt arbejdet, skriver Fagbladet 3F.
Det sker i protest over, at en nyansat elektriker ikke vil melde sig ind i fagforening. Fagbladet erfarer, at det er første gang, at en arbejder i afdelingen ikke vil lade sig organisere. Og det finder bryggerne så problematisk, at de er gået i strejke.




























