Metroselskabet frygter, at Cityringen bliver voldsomt forsinket og vil koste mange millioner kroner ekstra, hvis ikke aften- og natarbejde genoptages på tre byggepladser i København.
Derfor har selskabet mandag sendt en anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, der behandler de naboklager, som med øjeblikkelig virkning har stoppet byggearbejdet ud på de små timer.


























