For første gang tager den tidligere økonomiske overvismand, økonomiprofessor Christen Sørensen fra Syddansk Universitet i Odense, nu bladet fra munden i debatten om regeringens olieaftale med A.P. Møller - Mærsk. Kraftig kritik af klausul Christen Sørensen, som i dag er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er stærkt kritisk over for den 'kompensationsaftale', der sikrer A.P. Møller - Mærsk erstatning, hvis olieskatten hæves de næste 39 år. »Jeg har ikke i detaljer sat mig ind i olieaftalen, men jeg er stærkt imod den langvarige kompensationsklausul, som reelt fratager Folketinget retten til at udskrive skat. Muligvis er det ikke formelt imod grundloven, men det er en højst betænkelig form for beslutning, som jeg må advare kraftigt imod«, siger Christen Sørensen. Kvalitets-angreb Den nuværende overvismand, Torben M. Andersen, har tidligere klaget over, at beslutningsgrundlaget for Folketinget har været for ringe, fordi Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke har informeret ordentligt. Men med Christen Sørensens kritik er det første gang, at en af Danmarks førende økonomiske kapaciteter går så direkte til angreb på aftalen. Udtalelsen fra Christen Sørensen er bemærkelsesværdig, fordi der i arbejderbevægelsen er stor intern splid om holdningen til olieaftalen med A.P. Møller - Mærsk. Dansk Metal er således stærkt utilfreds med, at Socialdemokraterne i den forgangne uge besluttede sig for at stemme nej til aftalen. Metal: Rimelig klausul Dansk Metal kalder aftalen for god og er tilfreds med, at den sikrer 4.000 danske arbejdspladser. Forbundet anser kompensationsklausulen for rimelig, da den sikrer A.P. Møller - Mærsk og selskabets partnere i Nordsøen, Shell og Chevron-Texaco, ro til at investere. »Det er store investeringer, så investorerne skal have en sikkerhed for, at pengene kommer hjem igen«, siger næstformand Ole Ibsen fra Dansk Metal. Han frygter for olieindvindingen, hvis ikke der er ro til at foretage store investeringer. »Teknikken er løbende blevet udviklet. I starten var det muligt at udvinde syv procent af olien i undergrunden, mens det nu er muligt at udvinde 25 procent. Der er blevet investeret i en løbende teknologiudvikling, som jeg kan frygt går i stå, når der ikke er et bredt politisk flertal bag aftalen«, siger Ole Ibsen. Omstridt notat fra ministerium Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt A.P. Møller - Mærsk får en rimelig gevinst ud af aftalen, er debatten for alvor blusset op, efter at Økonomi- og Erhvervsministeriet i sidste uge præsenterede et samlet notat om økonomien i aftalen. Ministeriet er blandt andet blevet kritiseret for at manipulere med udregningen af selskabets afkast ved at flytte rundt på de perioder, som lægges til grund for udregningerne. Ublu opskrivning Nu kaster et notat fra Enhedslisten ny brænde på bålet. Notatet kritiserer ministeriet for en ublu opskrivning af de nuværende værdier i Nordsøen. I stedet for at tage afsæt i de 30 milliarder kroner i aktiver, som A.P. Møller - Mærsk og selskabets partnere har bogført, vælger ministeriet at antage, at de tre selskaber har værdier for 60 milliarder kroner i dag. Dermed bliver afkastet af olieaftalen kun 9-10 procent for selskaberne og ikke 28 procent, som regnestykket ville have vist, hvis man havde taget udgangspunkt i de værdier, som rent faktisk er bogført.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























