Økonomien er i krise, og miljøet hænger i laser. Men en ny teknologi kan skabe både flere job og grønnere benzin til landets bilister. De danske enzymgiganter Danisco og Novozymes er klar med enzymer, der kan forvandle rester fra blandt andet hvede og majs til bioethanol. Fagbevægelsen håber, det vil skabe en ny dansk bioethanol-industri, som ifølge analyser fra 3F vil skabe flere tusinde nye job i landet. Har haft lommeregneren fremme Cheføkonom hos 3F Anita Virum har haft lommeregneren fremme og vurderer, at en satsning på den nye benzin vil skabe 2.500 job i løbet af ti år. Omkring halvdelen af jobbene vil bestå i at bygge selve anlæggene. Resten af stillingerne kommer til at ligge i driften af værkerne. Værkerne skal nemlig bemandes, og halmen skal samles ind fra markerne, transporteres ind til værkerne, hvorefter bioethanolen skal flyttes ud til brugerne. »De 2.500 job er et konservativt skøn. Det er det antal, vi kan stå inde for med nogenlunde sikkerhed, men man kan sagtens forestille sig, der vil være flere sidegevinster«, siger Anita Virum fra 3F. Kan skabe endnu flere arbejdspladser Hos Novozymes er man lige så interesseret i at få en dansk produktion i gang. Og virksomheden tror, at bioethanolen kan skabe endnu flere arbejdspladser. 3F har regnet på et forbrug på en million ton halm om året, mens Novozymes tror, produktionen kan komme op på 1,6 millioner ton. Og så er der pludselig 4.000 nye job i brændstoffet. »Vi er fuldstændig enige i 3F’s udregninger. Men vi mener, vi kan gå meget længere. Hvis vi skal erstatte 10 procent af vores benzinforbrug med bioethanol, skal vi bruge 1,6 millioner ton biomasse«, siger Anders Kristoffersen, kommunikationschef hos Novozymes. Han ligger dermed på EU’s målsætning om, at 10 procent af forbruget af brændstof i 2020 skal dækkes af bioethanol. Et økonomisk skub Drømmen om nye job kommer, efter at både Danisco og Novozymes har præsenteret nye enzymer på en international konference om bioethanol i Florida. Det unikke i de danske enzymer er, at de formår at skabe bioethanol af de dele af planterne, der ikke er spiselige.
De nye enzymer gør det muligt at fremstille bioethanol af landbrugets affaldsprodukter. Det sker til konkurrencedygtige priser, og opfindelserne bliver derfor betragtet som en global revolution inden for anden generation bioethanol. Danmark har allerede ét halmbaseret ethanolværk, som ligger i Kalundborg og er verdens første af sin slags. Det er dog kun et demonstrationsanlæg, og oplægget fra Novozymes side er, at der nu skal bygges seks bioethanolværker i Danmark. Men inden de første mursten kan lægges, er der et par problemer, som skal ryddes af vejen. Støtteordning er en hindring I dag kan man sætte etiketten ’biobrændsel’ på brændstof, hvis det indeholder fem procent bioethanol, men Anders Kristoffersen fra Novozymes mener, reglerne skal laves om: »Hvis der skal være sikkerhed for de investorer, der vil kaste penge i det her, kræver det, vi kommer op på et krav om 10 procent bioethanol«, forklarer Anders Kristoffersen. En anden barriere er landmandens økonomi. I dag er støtteordningen skruet sammen, så det bedre kan betale sig for en landmand at sælge sin halm til halmvarmeværker end til bioethanolanlæg. »Bioethanol er en teknologi, som skal have et økonomisk skub med på vejen for at blive fuldt kommercielt. Derfor vil det kræve, at bioethanol får en støtteordning på linje med den til halmbaseret varmeproduktion«, siger Anders Kristoffersen. Politikere vil se på lovgivning Skal man dømme ud fra de politiske reaktioner, bliver det ikke støtteordningen, der kommer til at spænde ben for en dansk produktion af biobrændsel. »Når regeringen gerne vil fremme bioethanol, er det logisk, at vi også må se på støtteordningen«, siger Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo, der dog ikke har inddraget sin gruppe i spørgsmålet. Fra den anden side af Folketingssalen lyder der stort set identiske toner: »Vi er åbne for at se på lovgivningen, så vi kan få produktionen af anden generations biobrændsel i gang«, siger Mette Gjerskov, miljøordfører hos Socialdemokraterne. Enhedslisten: Klap nu hesten Men inden politikerne begiver sig ud i en glædesrus over udsigterne til grønnere benzin, bør de kaste et kritisk blik på udmeldingerne fra Novozymes og Danisco. Det siger Per Clausen, der er miljøordfører for Enhedslisten. »Jeg mener, de oversælger deres produkt. Den halm, der ligger på markerne, er ikke et affaldsprodukt, bare fordi vi ikke spiser det. Den er blandt andet med til at gøde jorden. Og hidtil har det været sådan, at man udvinder energien i halmen bedre ved at brænde det af i varmeanlæg end ved at omdanne det til bioethanol«, sige Per Clausen, der ikke afviser ideen om bioethanol, hvis energien kan udnyttes effektivt. Der er et enormt verdensmarked Det er ikke kun i Danmark, der bliver spået om en stor industri inden for bioethanol.
