For det danske rederi Nordic Bulk Carriers blev 2012 det hidtil største år på den nye arktiske sejlrute gennem Nordøstpassagen. Rederiets direktør, Christian Bonfils, er da også svært godt tilfreds med at være markedsleder på en af verdens nye spændende sejlruter, hvor 46 skibe nåede igennem sidste år. »Vi sejlede 10 ture gennem Nordøstpassagen mod kun 1 i 2011. På tørlast havde vi 75 pct. af alle sejladser på Nordøstpassagen i 2012. Det er hovedsageligt jernmalm og kul, vi har fragtet. Fra Murmansk og til Kina. Men vi har også haft kul fra Canada med tilbage til Europa og haft vindmøllevinger med fra Kina til Polen«, siger Christian Bonfils. Bliver det så til 100 Nordic Bulk Carriers-sejladser på Nordøstpassagen i 2013? »Nej, det tror jeg ikke. Vi havde et ret optimalt år i 2012. Vi startede tidligt og sluttede sent. Med de skibe, vi har til rådighed nu, kommer vi måske op på 12-14 sejladser næste år«.
Dyr russisk sejltilladelseRusserne kræver ca. 400.000 dollar, mere end 2,2 millioner kroner, per tur for at lade jer sejle på ruten?»Ja. Men problemet er, at det ikke er specielt transparent, hvordan russerne kommer frem til den pris. Vi har sagt til dem, at for deres egen skyld burde de lave det transparent. De har lyttet, men det er stadig sådan, at hvis du sejler i konvoj med et andet skib, skal vi begge betale 400.000 dollar (godt 2,2 millioner kr.), selv om det er det samme stykke arbejde. Prisen for at sejle igennem Suezkanalen med det samme skib ville være ca. 220.000 dollar (godt 1,2 millioner kr.)«. Til gengæld bruger I kun 26-27 dage på en sejlads på Kina mod 45 dage, hvis det var gennem Suezkanalen. Hvilket potentiale ser I og russerne i ruten? »Der er ingen tvivl om, at russerne ser et stort økonomisk potentiale i det her. Men det er også meget hypet. Suezkanalen er åben hele året, mens Nordøstpassagen kun er åben 4-5 måneder ad gangen. Og der kommer ikke et boom i form af rederier, der bygger isforstærkede både for at sejle gennem Nordøstpassagen – for det gør du ikke, hvis du kun kan bruge skibet 4-5 måneder om året«. Kan der gå storpolitik i det her, så nogle lande som eksempelvis Kina siger: Vi kan sejle den her rute uden assistance fra russernes isbrydere? »Det her handler også om sikkerhed. Russerne har sejlet heroppe i 50 år, så vi er meget, meget trygge ved russernes assistance. Deres atomisbryderne har helt klart deres berettigelse i dette område. Jeg tror ikke, at der kommer til at gå storpolitik i det her«.
