Hvis medlemmerne stemmer ja til den nye overenskomstaftale, der faldt på plads i weekenden, bliver LO’s tillidsfolk for første gang nogensinde tilbudt et fast vederlag på op til 30.000 kroner om året betalt af arbejdsgiverne for deres indsats - og samtidig kan de få betalt uddannelse oven i. Og mere end det: For aftalen slår fast en gang for alle, at det alene er medlemmer af LO-forbund, LO’s tillidsfolk, der kan komme i betragtning som lønmodtagernes tillids- og talsfolk i industrien. Dermed har LO alligevel fået et eksklusivt gode ud af overenskomsten. »Tillidsmandsinstitutionen er rygraden i fagbevægelsens arbejde. Jeg håber pengene øger respekten for og selvværdet hos tillidsrepræsentanten, så han kan agitere og hverve nye medlemmer«, sagde Hans Jensen. Faglig oprustning Eksperterne er ikke i tvivl om missionen for de nye og bedre lønnede tillidsrepræsentanter. »Vi vil se en faglig oprustning ude lokalt på virksomhederne, hvor LO kan bruge en styrket tillidsmandsinstitution til at forsøge at vinde medlemmerne tilbage fra de alternative fagforeninger«, siger Jørgen Steen Madsen, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Udsigten til et korps af fast lønnede ’missionærer’ fra LO bekymrer ikke umiddelbart den Kristelige Fagforening. For sådan er systemet jo indrettet i forvejen, siger landsformand Søren Fibiger Olesen: »Det er korrekt, at vi ikke længere har nogen mulighed for at få vores egne tillidsfolk, men det har vi jo heller ikke i dag, og det er vel egentlig meget rimeligt at tillidsrepræsentanten kommer fra den fagforening, der forhandler overenskomsten med arbejdsgiveren. Men jeg vil godt appellere til LO’s tillidsmænd om at huske, at de er tillidsmænd for alle ansatte - ikke kun for LO’s medlemmer«. Kristelig glæde Søren Fibiger Olesen og den Kristelige Fagforening glæder sig over, at det ikke lykkedes LO og CO-Industri at gøre efteruddannelsen til et særligt gode for LO’s medlemmer. Men konstruktionen i industriens nye uddannelses- eller kompetencefond giver anledning til panderynker: »Det er jo LO’s tillidsrepræsentanter, der skal forvalte disse udannelsesmidler. Vi kan da godt have en vis frygt for, at de vil betænke deres egne medlemmer først. Vi vil holde øje med processen og gøre det klart, hvor det måtte være nødvendigt, at fonden er et tilbud til alle ansatte«, siger Søren Fibiger Olesen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























