Knap er FOA-konflikten overstået, før en ny storstrejke risikerer at afløse den. 140.000 børn kan stå uden pasning om blot 14 dage, hvis de 60.000 pædagoger i BUPL stemmer nej til forligsmand Mette Christensens mæglingsforslag.
Så bliver 13.000 pædagoger sendt i strejke i Århus, Esbjerg, Frederiksberg og 12 andre kommuner fra mandag 19. maj. FOA sprængte rammen BUPL’s forhandlere accepterede den økonomiske ramme på 12,8 procent, som arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) stak ud. Nu er det lykkedes FOA at sprænge rammen efter tre ugers strejke, så FOA’s medlemmer får 13,4 procent i lønstigning over de næste tre år.




























