Det kniber med at finde medarbejdere til at pleje syge, undervise elever, passe børn og tage sig af ældre, men samtidig arbejder knap halvdelen i kommuner og regioner på nedsat tid.
232.000 af 567.000 fastansatte arbejder på deltid, og de arbejder i gennemsnit 29 timer om ugen, viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor. »Jeg er overrasket over, at deltid i den grad præger den offentlige sektor«, siger formand Jørgen Søndergaard fra regeringens Arbejdsmarkedskommission, der skal komme med forslag til, hvordan flere kan komme i arbejde og dermed skaffe nye skatteindtægter til samfundet. »Vi vil kortlægge området og finde ud af, hvad der forhindrer medarbejderne i at komme på fuld tid. Noget tyder på, at der er et stort potentiale. Det kan blive et vigtigt element, når vi i fremtiden skal udnytte arbejdskraften effektivt«, siger Jørgen Søndergaard. Gennemsnitlig arbejdstid i det private er steget På det private arbejdsmarked er den gennemsnitlige arbejdstid steget med et par timer om ugen siden midten af 1990’erne.




























