Landets kommuner lægger op til en totalkonflikt med de ansatte, når der skal forhandles nye overenskomster i 2011. Det betyder, at samtlige 520.000 ansatte på rådhuse, børnehaver, skoler, i hjemmeplejen og andre kommunale arbejdspladser vil blive kastet ud i konflikt, hvis der ikke kan blive enighed om en lønaftale. Traditionelt har fagforbundene varslet nålestiksstrejker mod kommunerne. I 2008 strejkede for eksempel 23.000 sosu’ere og pædagogmedhjælpere i 10 kommuner, mens resten af landet gik fri. Omvendt har borgmestrene afholdt sig fra at lockoute de ansatte, fordi det jo rammer borgerne i deres kommuner. Under en lockout bliver de ansatte sendt hjem fra arbejdspladsen, og lockouten er altså arbejdsgivernes svar på en strejke. Nu bliver strategien lagt om, så en lockout kan presse de faglige ledere til forhandlingerne.
KL-formand: Sidst greb regeringen heldigvis ikke ind
»Ved sidste overenskomstforhandling erfarede vi heldigvis, at regeringen ikke greb ind, selvom konflikten var langvarig. Det var positivt, for det bør være arbejdsmarkedets parter, der klarer at opnå et forhandlingsresultat. Det betyder også, at de lovlige kampskridt som strejke og lockout skal kunne bringes ligeværdigt i anvendelse af parterne«, siger Venstre-borgmester og KL-formand Erik Fabrin.
Fagbevægelsen er rystet over udsigt til lockout af hundredtusinder af ansatte.
»En konflikt på en fabrik er noget helt andet end en strejke i en kommune, hvor de ansatte som regel arbejder med mennesker – med børn, ældre, syge og så videre. Det er afgørende for os, at en arbejdskamp er så veltilrettelagt, at mennesker ikke rammes, som produktion rammes«, siger FOA-formand Dennis Kristensen.
Pædagog-formand: Uhørte overvejelser Budskabet fik fagbevægelsen fra KL tidligere i februar under et møde om forløbet af næste års lønforhandlinger. »Det er uhørte overvejelser allerede på nuværende tidspunkt, hvor vi end ikke er begyndt at forhandle. KL vil true os fra at sende strejkevarsel, og det fremmer ikke klimaet i forhandlingerne«, siger BUPL-formand Henning Pedersen. På det private arbejdsmarked er der tradition for meget omfattende konflikter, som danskerne vil huske fra gærkonflikten i 1998. Dengang greb Folketinget ind efter 11 dage og stoppede strejkerne. Og her er det egentlige motiv, vurderer FOA.
