Vild forvirring om reglerne for aktivering: Det er ikke alene Københavns Kommune, der har problemer med at forstå dem. Mere end 43 procent af de kommunale jobcenter- eller beskæftigelseschefer svarer i en rundspørge fra Politiken Research, at »25-timers reglen for aktiveringstilbud kan fortolkes på flere måder«. Hver tredje af cheferne vurderer oven i købet, at andre kommuner end København har lavet aktivering i stil med den københavnske model. »De her tal må gøre indtryk. København er absolut ikke alene, når 43 procent af kommunerne i undersøgelsen svarer, at 25-timers reglen kan fortolkes på flere måder«, siger overborgmester Frank Jensen (S) fra København.
LÆS OGSÅ Jobfirmaer kan score bonus for ren loppetjans
Det var netop 25-timers reglen, der kort før jul fældede Københavns Kommune. Kommunen skal betale et historisk stort beløb på op mod 390 millioner kroner, som den har modtaget i 2008 og 2009, tilbage til statskassen. Det er penge, som kommunen har fået i refusion for et aktiveringsprojekt i Farvergade.
Den statslige Arbejdsmarkedsstyrelse har afgjort, at kommunen uretmæssigt hævede den højeste refusionssats på 65 procent af kontanthjælpen til arbejdsløse, men kun var berettiget til den lave sats på 35 procent.
Loven er uklar
Kort fortalt betyder 25-timers reglen, at de arbejdsløse skal aktiveres i mindst 25 timer om ugen.
Spørgsmålet er så, om det skal foregå på en fast adresse, eller om de arbejdsløse må være andre steder. I Farvergade var de arbejdsløse blot halvanden time på adressen, mens resten af tiden foregik uden for jobcentrets lokaler.
Jobcenter- og beskæftigelsescheferne har medvirket i rundspørgen på baggrund af et løfte om anonymitet, men med mulighed for at kommentere.
»Lovgivningen er uklar omkring, hvad der er kravet til 25 timers aktivitet. Når loven er uklar, har vi vendt os til lovens intentioner og formål for tolkning. Her gælder der ikke noget eksplicit krav om fremmøde«, skriver en af cheferne.
Enlig mor sendt i aktivering på bordel En anden langer ud efter Arbejdsmarkedsstyrelsen. »Bekendtgørelsen taler om, at borgeren skal »deltage aktivt i tilbuddet«, medens Arbejdsmarkedsstyrelsen taler om, at borgeren skal være »mødt frem i tilbuddet««, skriver chefen. En tredje giver sit bud på, om andre har anvendt noget, der ligner fremgangsmåden i Farvergade. »Jeg har kun hørt om et par kommuner, som har lavet lignende tilbud – men mit kendskab er fortrinsvis til jyske kommuners tilbud«, skriver en chef. Forsker kræver undersøgelse
