Tillidsfolk er ikke længere så sikre i jobbet i landets kommuner, som der ellers har været tradition for. En række faglige organisationer på det kommunale område melder om en markant stigning i antallet af sager om tillidsfolk, viser en rundspørge fra Politiken Research til fagforeninger, der repræsenterer omkring 460.000 offentligt ansatte. For få år siden var der stort set ingen sager, og i de få tilfælde, der var, endte det ofte med ballade og strejke.

HK/Kommunal havde for eksempel kun en i 2005, men sidste år havde fagforeningen otte sager og kan i løbet af årets første fire måneder melde om fire nye tilfælde. Det kan være sager om direkte fyring, forflyttelse eller ændrede vilkår. Et angreb på den danske model »Vi prioriterer sagerne meget højt. Det er et angreb på den danske model, når tillidsrepræsentanten ikke har en meget stor grad af beskyttelse. Tillidsmanden er krumtappen i det faglige system, så vi følger sagerne helt til dørs«, siger formand Bodil Otto, HK/Kommunal, der har fået omgjort fyringer af tillidsfolk. »Oftere og oftere bliver der ikke taget hensyn til den særlige beskyttelse, der firkantet sagt betyder, at tillidsrepræsentanten lukker og slukker«, siger Bodil Otto. Der skal »tvingende årsager« til at fyre eller flytte en tillidsrepræsentant, hedder det i reglerne. Men det er op til domspraksis, hvad sådanne årsager er. Mange sager afgøres dog ved forlig. I pædagogernes forbund BUPL steg antallet af sager, der endte i forbundshuset, fra 20 i 2007 til 87 sidste år, og muligvis er ikke alle sager talt med, da nogle håndteres lokalt. »Vi prioriterer sager om afskedigelser meget højt og oplever, at arbejdsgiverne i kommunerne strammer op og kører en benhård fortolkning af reglerne for tillidsrepræsentanter«, siger medlem af forretningsudvalget i BUPL Lis Pedersen. Hun mener, det er et problem, hvis beskyttelsen bliver oplevet som illusorisk. »Det er allerede nu et problem at få tid til at være tillidsrepræsentant, og hvis beskyttelsen bliver gennemhullet, så bliver det endnu sværere at finde tillidsrepræsentanter«, siger hun.
Nødt til at tage hensyn til kvalifikationer Hos de kommunale arbejdsgivere i KL bekræfter chef for det juridiske kontor, Karsten Thystrup, at flere tillidsfolk mister jobbet eller får ændret vilkår. »Beskyttelsen af tillidsfolk omfatter også tillidsmandssuppleanter og sikkerhedsrepræsentanter. Tidligere gik man uden om dem ved fyringsrunder, men nu er vi ude i anden og tredje runde inden for kort tid. Nu er kommunerne nødt til at tage hensyn til kvalifikationer, så er en tillidsmandsbeskyttet ikke så dygtig som en kollega, så kan det være nødvendigt at afskedige ham eller hende«, siger han og kalder det en myte, at »tillidsmanden lukker og slukker«. »Nedskæringer kan være såkaldt tvingende årsager. Der har været to deciderede sager ved de fagretlige domstole det seneste år, og arbejdsgiverne har vundet begge«, siger Karsten Thystrup. Forsker: En bemærkelsesværdig udvikling En arbejdsmarkedsforsker kalder det en bemærkelsesværdig udvikling. »Fyringer af tillidsfolk har været et marginalt problem. Der har stået respekt om tillidsmandsbeskyttelsen, som er en næsten 100 år gammel tradition«, siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han advarer mod at skabe usikkerhed om tillidsfolk, der har en vigtig rolle som »brobygger mellem ansatte og ledelsen«, bl.a. i krisesituationer. »Den nye generation af kommunale ledere har en ny ledelsesfilosofi, hvor repræsentanter for kollektivet ikke spiller så stor en rolle. De har været på kurser med budskaber om lederskab, og at ’det er dig, der skal tage lederskab’«, siger han.