Farvel til fagforeninger og a-kasser: Uorganiserede kvæler fagbevægelse

Lyt til artiklen

Danskerne vælger i stort tal at droppe både fagforeningen og a-kassen.

Dermed står de uden nogen form for økonomisk sikring, hvis de mister jobbet. Bevægelsen er så massiv, at flere forbund i den traditionelle røde fagbevægelse føler sig mere truet af det stigende antal uorganiserede lønmodtagere end af konkurrencen fra de prisbillige gule fagforeninger, lyder meldingen på arbejdernes internationale kampdag. »De unge tilvælger ikke fagforeningen og a-kasserne på samme måde, som de gjorde for blot få år siden. De vælger heller ikke de gule fagforeninger. Mange vælger hele modellen fra. Og det er en større udfordring, end hvis de blot havde fravalgt os«, siger Anders Laubjerg, forbundssekretær i Dansk Metal. Danskere ramt af Tarzansyndrom Op mod 200.000 danskere har fravalgt a-kassen i perioden fra 1995 til 2012. I samme periode er antallet af lønmodtagere, der ikke har et medlemskort til en fagforening, steget fra 685.000 til 864.000, viser tal fra forskningscenteret Faos. »Det er en kæmpe udfordring med de mange uorganiserede. Det er faktisk en bombe under dansk økonomi, at så mange står uden økonomisk sikkerhedsnet. I titusindvis af danskere har ikke noget at leve af, hvis de mister arbejdet«, siger næstformand Jane Korczak fra landets største fagforbund, 3F. LÆS OGSÅTitusindvis forlader fagforbund Hun kalder det slet og ret et Tarzansyndrom: Når danskere i 30-års alderen skal i gang med det dyre familieliv og føler sig overbeviste om, at de ikke bliver ramt af nogen form for modgang. Derfor dropper de fagforeningen, og så ryger a-kassen. For arbejdsløshed er noget, der rammer de andre, og lige nu gør pengene bedre gavn andre steder i husholdningen. Tabt til sofaen Udviklingen bekymrer også landets næststørste forbund, HK, der har mistet mange medlemmer de seneste år. »Vi har tabt mest til sofaen og ikke til de billige alternative fagforeninger«, siger forbundsformand Kim Simonsen, der har et sæt af forklaringer på den udvikling: »Flere og flere har opdaget, at de får den samme løn, pension og andre goder, selv om de ikke er medlemmer. De får så at sige goderne gratis«. »Vi har også tabt nogle kampe om for eksempel efterløn og dagpengeperioden. Det kan få nogle til at sige, hvad skal vi så der. Og så har krisen fået en del til at gennemgå budgettet, og nogle har fundet ud af, at de kan spare på fagforening og a-kasse, hvilket jeg ikke fatter«, siger Kim Simonsen. LÆS OGSÅMange privatansatte ser stort på tillidsrepræsentantens arbejde Mange danskere er slet ikke klar over, hvor galt det kan gå, hvis de mister jobbet, mener den tidligere formand for socialrådgiverforeningen Bettina Post. »Mange danskere oplever ikke fagforeningen og a-kassen som et nødvendigt sikkerhedsnet. De tror, at de under alle omstændigheder bliver fanget af et sikkerhedsnet i form af for eksempel kontanthjælp. Men det seneste års debat om afkortning af dagpengeperioden har vist, at det faktisk er risikabelt at stå uden dagpenge, hvis man bliver fyret«, siger Bettina Post, der nu er klummeskribent og direktør i rådgivningsvirksomheden Headspace. Lønvilkår som sendt fra himlen De mange gode år med faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse op gennem 1990’erne og helt frem til 2008 gjorde det særlig vanskeligt for fagbevægelsen at kapre og fastholde medlemmer, mener en arbejdsmarkedsforsker:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her