Mange privatansatte ser stort på tillidsrepræsentantens arbejde

Forskel. Der er delte holdninger til behovet for tillidsrepræsentanter.
Forskel. Der er delte holdninger til behovet for tillidsrepræsentanter.
Lyt til artiklen

Der er stor forskel på privat og offentligt ansattes syn på vigtigheden af at have en tillidsrepræsentant på jobbet. Det viser en ny meningsmåling foretaget for a-kassen ASE blandt knap 1.200 danskere. I målingen svarer 79 procent af de offentlige ansatte, at det er »meget vigtigt« eller »vigtigt« at have en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Blandt de privatansatte er det 54 procent, der har den opfattelse.

LÆS OGSÅ Tillidsfolk undsiger Thorning

Meningsmålingen dokumenterer ifølge direktør i a-kassen ASE Karsten Mølgaard Jensen, at tillidsmandsinstitutionens rolle på det private arbejdsmarked er under forandring.

»På mange private arbejdspladser er tillidsrepræsentantens rolle ved at blive udvandet. Det viser sig også ved, at der er en masse virksomheder, hvor man har droppet at have en tillidsrepræsentant«, siger han.

Udviklingen kan ifølge Karsten Mølgaard Jensen hænge sammen med den vigende organisationsgrad på dele af det private arbejdsmarked.

»Det fundament, som tillidsmanden har stået på, er ved at blive eroderet – især på det private arbejdsmarked. Tillidsmanden eller -kvinden har ikke det samme mandat som tidligere. I sidste ende smitter det selvfølgelig også af på, hvem der ønsker at være tillidsrepræsentant«, siger han.

Det offentlige fører stort
ASE’s måling viser da også, at der er rigtig mange privatansatte, der slet ikke har en tillidsrepræsentant.

Af de adspurgte svarer 39 procent af de privatansatte, at de ikke har en tillidsrepræsentant.

Det gør sig kun gældende for 9 procent af de offentligt ansatte.

Arbejdsmarkedsforsker og lektor Steen E. Navrbjerg fra Københavns Universitet mener dog ikke nødvendigvis, at det er udtryk for, at tillidsmandsinstitutionen er i krise. For ham at se handler det mere om de danske virksomheders størrelse.

»Den gennemsnitlige danske virksomhed har fire medarbejdere. Derfor er der rigtig mange virksomheder, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant, og hvor du derfor helt naturligt henvender dig til lederen, hvis der er problemer«, siger han. Helt anderledes er situationen i den offentlige sektor, hvor organisationsgraden er væsentlig højere. Her repræsenterer tillidsrepræsentanten store grupper af medarbejdere og spiller en central rolle som bindeled mellem medarbejdere og ledelse. »Der er simpelthen nogle strukturelle forskelle mellem det offentlige og det private, som har meget stor betydning«, siger Steen E. Navrbjerg. Spørgsmålet er imidlertid, om tillidsmandens rolle langsomt er ved at blive udvandet, som ASE’s direktør Karsten Mølgaard Jensen er inde på. Tilbage i 2005 viste en undersøgelse fra LO’s ugebrev, A4, at der på både private og offentlige arbejdspladser var en mindre revolution i gang, hvor hr-medarbejderne åd sig ind på tillidsrepræsentanternes område. Eksempelvis svarede 6 ud af 10 af de 126 tillidsrepræsentanter, der deltog i A4’s undersøgelse, at det efterhånden blev sværere og sværere at kende forskel på deres arbejde og det arbejde, som personaleafdelingerne udførte. 8 ud af 10 vil gerne vælges

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her