Den amerikanske supermarkedskæde Walmart vil bruge 6,5 milliarder kroner på lønstigninger til sine lavtlønnede medarbejdere. Walmart, der er den største arbejdsgiver i den private sektor i USA, har truffet beslutningen som en reaktion på den stigende utilfredshed med indkomstuligheden i landet.
Tidligere har flere andre store koncerner hævet mindstelønnen, der er et kardinalpunkt for sociale aktivister og et varmt politisk spørgsmål forud for præsidentvalget næste år.




























