Hos Dyrenes Beskyttelse står man fuldstændig uforstående over for, hvorfor danske svineproducenter fjerner smågrise fra søerne allerede efter fire uger, når deres tarmflora ikke er udviklet til at håndtere fast foder.
Den tidlige fravænning fra soen betyder, at mange af de små grise bliver syge. Derfor kommer landmændene ekstra zink i grisefoderet de to første uger, efter den lille gris har forladt soen. Zinken stabiliserer smågrisenes tarmflora og virker præventivt i forhold til sygdomme.




























