BSEE, den amerikanske styrelse for sikkerhed og miljøbeskyttelse til havs, gav i mandags Shell tilladelse til at bore ned i nogle olieholdige klipper ved Burger J-brønden i Tjukterhavet ud for det nordvestlige Alaska.
Boreriggen Polar Pioneer, der drives af Transocean for Shell, begyndte at bore i området 30. juli, men har indtil nu ikke haft tilladelse til at arbejde i de dybder, hvor der er mulighed for at finde olie.



























