»Jeg noterer, at der er to pladser fyldt ud, men at den tredje er tom«, siger retsformanden, mens hun kigger ned på den tomme stol, hvor en 27-årig rumænsk kvinde skulle have siddet ved siden af sine to brødre på 35 og 39 år.
De tre søskende er tiltalt i, hvad der kan blive danmarkshistoriens største sag om menneskehandel og den første sag om menneskehandel til økonomisk kriminalitet. Sagen er af politiet døbt Operation Hvepsebo, fordi den indeholder en sværm af personer.




























