Efter adskillige år med massive problemer i Skat vender skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu skuden fuldstændig.
Der bliver ansat flere medarbejdere, det stærkt udskældte inddrivelsessystem, it-systemet EFI, bliver skrottet, og fem chefer bliver hjemsendt med løn.
Det er hovedpunkterne i den kriseplan, som skatteministeren netop har løftet sløret for på et pressemøde på Christiansborg.
Fem chefer sendt hjem
Fakta
Skats genopretning
Skatteministerens plan for at genoprette Skat:
400 flere medarbejdere til Skat som følge af tilbagerullede besparelser og 85 nyansættelser
130 millioner kroner i 2016 og 240 millioner kroner fra 2017 og årene frem betyder, at Skat i de kommende år får de samme penge som i 2015
Inddrivelsessystemet EFI skrottes gradvist. Nyt systemt forventes klar i 2019.
Fem chefer bliver sendt hjem med løn. De er ikke fyret.
Kilde:
Skatteministeriets genopretningsplan
De fem chefer, der nu bliver sendt hjem med løn som følge af oprydningen, er it-direktør Jan Topp Rasmussen, direktøren for inddrivelse, Jens Sørensen, samt to underdirektører og en funktionsleder.
»Der er sket nogle alvorlige svigt i direktørområder i Skat. Det er gået galt med udbetaling af pengene, kontrollen af udbetalingen og overvågning. Det er et ledelsessvigt«, siger skatteministeren på pressemødet.
Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, bliver hverken fyret eller hjemsendt. Som skatteministeren understreger:
»Jeg mener forsat, Jesper Rønnow er den rette mand til opgaven. Den rapport, jeg har læst, giver mig ikke grund til andet. Den giver mig heller ikke grund til at rette kritik mod Skatteministeriet«.
Heller ingen menige medarbejdere bliver hjemsendt.
Flere hænder og flere penge
Skat bliver i 2016 tilført 130 millioner kroner næste år og 240 millioner kroner fra 2017 og årene frem. Det betyder, at Skat i 2016 og årene frem vil have cirka det samme beløb at arbejde for som i 2015 - det er omkring 1 milliard kroner mindre, end Skat havde at gøre godt med i 2009.
Karsten Lauritsen, skatteminister (V)
De penge skal gå til 400 årsværk - hvad der svarer til 400 fuldtidsstillinger om året. De 315 er tilbagerullede besparelser, mens 85 nye årsværk vil blive ansat.
ØNSKER
Ekspertens ønskeliste til oprydning i SkatDe 400 flere medarbejdere vil blive fordelt med 350 årsværk til inddrivelse og 50 årsværk til udbetalinger, refusion og kontrol. Samtidig flyttes 900 medarbejdere internt fra afdelingen Skat Inddrivelse til afdelingen Skats Midlertidige Inddrivelse (SMI). Det sker som følge af, at inddrivelsessystemet EFI ikke har kunnet magte opgaven.
EFI skrottes - nyt system i 2019
Regeringen anmoder samtidig om, at inddrivelsessystemet EFI bliver skrottet - inddrivelsen af gæld bliver dog på Skats hænder, på trods af at forsyningsselskaber og kommuner længe har presset på for selv at få lov at inddrive gælden.
»Med den viden vi har i dag, skulle EFI aldrig have været igangsat. Det var en fejl«, siger skatteministeren og tilføjer:
»Der er ingen andre muligheder end at lukke EFI ned«.
EFI vil ikke blive lukket med det samme - blandt andet fordi nedlukningen af et komplekst it-system ikke kan lukkes med et snuptag, som der står i Skatteministeriets plan.
Et nyt inddrivelsessystem forventes at være klar i 2019.
Fra 9.500 til 6.000 medarbejdere på ti år
Den store genopretningsplan kommer efter flere år med nedskæringer og flere eksempler på, at Skat ikke kan magte sine egne opgaver.
Der er enorme fejl i Skats ejendomsvurderinger, store problemer med at inddrive gæld, og senest kom det frem, at Skat er blevet svindlet for mindst 6,2 milliarder kroner i forbindelse med refusion af udbytteskat.
De 50 medarbejdere, der nu bliver ansat til udbetalinger, refusion og kontrol, skal være med til at sørge for, at et sådant svindelsnummer ikke rammer Skat igen.
SVINDEL
Skat blev flere gange advaret om svindel med udbytteskatSamtidig er antallet af medarbejdere blevet skåret fra 9.500 i 2005 til godt 6.000 i dag. Men nu bliver der altså for første gang i ti år ansat nye medarbejdere i Skat.
EFI mangler at inddrive 70 mia.
It-systemet EFI blev sat i gang i 2013 efter årevis af forsinkelser, og også efter opstarten har der været massive problemer med den inddrivelse af forældet skattegæld, som systemet skulle have stået for at inddrive.
Siden 2006, året efter at Skat overtog opgaven med inddrivelse af gæld til de offentlige pengekasser, er den uinddrevne gæld vokset fra 50 milliarder kroner til godt 70 milliarder kroner i dag. Af de penge vurderer Skat selv, at 34 milliarder kroner ikke kan inddrives. Kilder tæt på systemet taler om 50-60 milliarder kroner.
ANALYSE
Analyse: Skat er kørt i sænk, men intet politisk ansvar skal placeresDet fik skatteminister Karsten Lauritzen til, på baggrund af en delrapport fra Kammeradvokaten, 8. september at trykke på standbyknappen for EFI, indtil der kunne tages endelig stilling til inddrivelsessystemets fremtid. Det er der altså taget i dag med beslutningen om at lukke systemet. Men Skat skal altså fortsat stå for inddrivelsen af gæld hos borgere.
Hele området kommer dog til at blive fulgt nøje af en politisk følgegruppe forankret i Finansministeriet.
fortsæt med at læse


























